Forårsprojekt: oprydning

Tag springet – og kom godt i gang

Jeg tror at mange går med en drøm om at få sat ordentligt skik på huset, i større eller mindre grad. Hos os har vi brug for at give hele huset en ordentlig overhaling, fordi vi aldrig rigtig er kommet ordentlig på plads. Inden du selv går i gang med at rydde ud, er det nok meget smart at gøre dig nogle overvejelser om behov og forventninger. Er det hele huset – eller blot et enkelt rum? Kan processen deles op i trin? Hvornår vil du gerne være færdig med oprydning? Hvordan ser det ud med opbevaringsplads? Og hvad skal rummet bruges til bagefter? Måske der endda venter en gulerod i form af et lyt, lækkert rum?

Vi har haft lysten længe, og har også gået i gang af flere omgange, men vi er altid gået i stå, eller måtte starte forfra, fordi vi har mistet overblikket undervejs. Denne gang har vi forsøgt noget nyt, nemlig at lægge en plan for hele processen, ikke bare dét at rydde op. I de næste par indlæg vil jeg skrive om de forskellige dele af processen, hvor jeg håber du kan få noget inspiration til selv at komme i gang.


Billede lånt fra www.altfordamerne.dk


Selvom det måske virker lidt overdrevet sådan at opdele tingene så stringent, giver det god mening når man skal tænke på oprydningsprojektet. Selvfølgelig behøver de her faser ikke være strengt opdelt, men jeg tror det er vigtigt at tænke over alle tingene på et eller andet tidspunkt. Hvis det blot er et enkelt rum eller måske endda bare et skab man skal have ryddet ud i, kan det jo klares på en weekend, men hvis du som os er i gang med et større oprydningsprojekt, så kan disse ’faser’ måske hjælpe. Jeg har valgt at kalde faserne for (klik overskrifterne for at komme til indlægget):

Ved at overveje hvordan tingene kommer ind i huset, kan du måske opdage hvor dine ’faldgrupper’ er, så du slipper for at indkøbe ting som alligevel ender med at være i vejen eller ligge og rode. Man skal jo helst være glad for de indløb kan foretager, og de ting man har i sit hjem. Det gør trods alt livet lidt dejligere ;)

Navnet giver sig selv, det er her man tager stilling til sine ejendele -  gør de dig lykkelige? Har du brug for dem? Ellers er det måske på tide, at de bliver sendt videre ud i verden.

Når du har bestemt dig for, hvilke ting du vil skille dig af med, så overvej om de skal sælges eller smides ud. Sæt tid af til at få det gjort, ellers ender tingene måske bare med at komme tilbage sammen med de andre ting.

De ting som er tilbage i de forskellige rum, hører de til der? Hvis nej, så er det her du skal overveje hvor tingene hører til – og sæt dem i de rum de hører hjemme, før du kan komme videre til det sidste – og måske sjoveste trin.

Når du har overvejet hvor du gerne vil have at dine ting bor, så hører det også med at overveje hvordan rummet så skal indrettes. Måske du har behov for mere skabsplads, eller måske er der pludselig blevet plads til den lænestol du har gået og drømt om?

Læs med i de næste par uger, hvor jeg uddyber faserne og kommer med gode råd og overvejelser til de enkelte opgaver. Har du gode ideer og tips til oprydning?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar