mandag den 25. juni 2012

Hyldeblomst-eksperimentet


Hér, midt i en eksamenstid kan man hurtigt komme til at drømme sig langt væk til køkkenland. Det er hvertfald sket et par gange for mig - det er altid når jeg HVERTFALD ikke har tid til at gå i køkkenet, at de gode idéer kommer væltende.

Denne gang blev det til to små projekter: Bær-rom og hyldeblomstsaft og sirup.



Fra venstre til højre: Sirup, eddike og saft.
Fælles for alle opskrifterne er, at man skal bruge en masse hyldeblomst-skærme. I denne opskrift er en skærm én, som er stor og fin, med mange blomster på.
Vi plukkede vores skærme om eftermiddagen, men jeg har hørt at man helst skal plukke om morgenen.
Når man forbereder skærmene, må man helst ikke skylle dem, da smagen sidder i blomsternes pollen. Ryst dem i stedet forsigtigt, og gå dem efter for smådyr og andet utøj.






Hyldeblomst eddike:

Eddiken er en ret nem opskrift, som er hurtig at forberede - men som tager laaaaaaaang tid og god tålmodighed at færdiggøre.

Ingredienser:
  • 10-20 skærme hyldeblomst
  • 1 ltr lagereddike
  • 1 stor flaske

Skold en flaske og stik skærmene i. Hæld eddiken over, luk låget og vend flasken forsigtigt, for at blande det hele.
Lad eddiken stå køligt i 4 uger. 

Hvis der ønskes en klar eddike, skal væsken sies gennem et kaffefilter. Man kan også lade skærmene blive i eddiken, så bliver smagen kraftigere med tiden.

Opdatering: Her et lille år efter jeg lavede eddiken, står den stadig med skærmene i. Jeg bruger den af og til i dressinger, og den dufter og smager fantastisk. Jeg har dog tyndet den med lidt vand, da jeg synes den blev liiige skarp nok i eddikesmagen. Måske den skal laves på hvid balsamico næste år, det tror jeg vil gøre den rundere og mildere, og måske endda lade hyldeblomstsmagen træde mere frem.


Hyldeblomstsirup:

Den her er lidt mere tricky, mest fordi jeg ikke kan huske de præcise mål. Under alle omstændigheder handler det om at lave en tyk sirup, som man så lægger skærmene i og lader det trække nogle timer. Efterfølgende sier man så siruppen, evt. gennem et ret viskestykke eller et andet klæde (et kaffefilter vil ikke du, da siruppen er for tyk!).

Et forsigtigt gæt på ingredienser:
  • 1 kg sukker
  • 0,5 l vand
  • 20 store skærme hyldeblomst
  • 1 økologisk citron
Vand og sukker puttes i en gryde over middel varme. Rør rundt til sukkeret er opløst, tag gryden af varmen og put skærmene i. Skær citronen i skiver og læg dem i siruppen.

Når siruppen er kølet af, kan den hældes på en bøtte eller glas og stilles køligt. Lad den trække i 5-6 timer, måske natten over hvis der ønskes en kraftigere smag. 

Jeg ved endnu ikke hvor længe den kan holde sig, men jeg har en forventning om at den er fin i minimum et par måneder - da det jo mest er sukker den består af.


Hyldeblomstsaft:


Fordi der var så mange forskellige ting jeg gerne ville lave med hyldeblomsten, blev det til en lille portion saft. Det smager dog guddommeligt med lidt sød hvidvin eller asti i, så jeg tror jeg skal lave en større portion - så har vi også til efteråret! (hvis det da får lov at holde så lang tid ;))

Jeg fulgte opskriften på denne side, og må give forfatteren ret i, at det "smager bare SÅ godt". Jeg er ellers ikke særlig meget til hyldeblomst...men mums!

Og nu må jeg hellere komme tilbage til eksamenslæsningen ;) God fornøjelse!




2 kommentarer:

  1. Hmm.. nu er jeg desværre ikke så meget til hyldeblomster, men det er altså et super skønt indlæg du her har fået lavet. Dejligt når man kan bruge den samme ting til flere forskellige lækkerier :)

    SvarSlet
  2. Jeg synes hyldeblomst er virkelig kedeligt, så jeg er heller ikke så meget til det. Hr. Hollensen eeeeeelsker det dog, så det var lidt for hans skyld - og for at se om man kan ;)

    Siruppen er rigtig god til at putte i fx blåbærmarmelade, det giver en virkelig lækker marmelade.
    Eddiken er lækker på fx. salater - hvis man søder den med noget sukker er den også genial på frugtsalat. Det giver en meget frisk smag.

    SvarSlet