torsdag den 16. maj 2013

Opdatering: Vi flytter ind på Brandts!

For noget tid siden kunne i læse at Hr. Hollensen og jeg flyttede ind på Brandts d. 9 maj...og det gjorde vi så.

Vi havde booket et tretimers ophold, fordi vi tænkte at en halv eller hel dag ville blive for lang tid. Jeg må dog indrømme at da vores ophold lakkede mod enden, ville jeg sådan ønske at vi havde booket mere tid.

Hvem skulle have troet at dét at "bo" i en sparsommeligt indrettet lejlighed, midt i et museum var SÅ sjovt?

Kunstneren, Pheobe Washburn, har ønsket at man ikke tog alt for mange billeder eller lavede videooptagelser i lejligheden. Det ønske har jeg naturligvis efterkommet, så billederne er lidt i fåtal i dette indlæg.



Udstillingen fungerede som en kæmpe stor limonadestand og øko-system. Spildevandet fra lejligheden røg igennem et længere rensesystem, for til sidst at blive brugt som blomstervand i en tilhørende udstilling. Mens vi var i lejligheden skulle vi serverer Gatorade for de besøgende gæster. Det foregik ved at gæsterne trykkede på en knap, stillede en kop under en slange og ventede spændt...Oppe i lejligheden lød der en alarm, og vores opgave var så at hælde Gatorade gennem en tragt/slangen, ned til gæsterne.
Det var ret underholdende at høre folks reaktioner, min yndlings var følgende samtale mellem mor og søn (på 5ish år):

Søn: "Mor, tror du man blir' et monster af at drikke det her?"
Mor: "Hmm..det ved jeg ikke, vi kan jo prøve"
Moderen tager en tår og udbryder derefter:
"Arrrrrgh, jeg er et moooonster" mens hun forsøger at lave monster-agtige grimasser.

Jeg fik lov at se denne udveksling uden at blive opdaget...med lidt ninja-evner kunne man snildt kigge ud over kanten uden at blive opdaget. Af og til var det dog også RET så fristende lige at sige "Harj" for at se gæsternes overraskede ansigtsudtryk når de så der var nogen.

Dagen gik med at udforske lejligheden, spille brætspil, kortspil, bordtennis, lave og spise toast, opdaterer facebook, skrive i gæstebogen og interagerer med gæsterne. I slutningen af Maj skal vi til en fest for lejlighedens beboere, det bliver ret skægt at møde nogle af navnene fra gæstebogen i virkeligheden!


Harj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar