torsdag den 18. april 2013

Madpakkesæsonen er skudt i gang!

Hr. Hollensens ferie er nu slut - og min er også ved at lakke mod enden. Forud venter et langt, og travlt, efterår. Jeg får travlt på studiet, med mange lange dage, og Hr. Hollensen pendler hver dag. Derfor er der brug for lidt solskin i madpakken, og små overraskelser og snacks.

Derfor er projekt spændende madpakke nu skudt i gang.
De indledende øvelser består især i at producerer ting til fryseren, så man har lidt forskellige valgmuligheder, hvis der ikke er tid eller mulighed for at lave en frisk madpakke.

Der er blevet lavet:
  • Frikadeller
  • Minirugbrød
  • Grove pølsehorn
  • Grove pizzasnegle (samme dej som pølsehorn)
  • Rosinboller (En af Hr. Hollensens favoritter)
  • Pandekager med syltetøj
Tanken med mange af disse ting er, at man skal kunne tage dem ud af fryseren om morgenen og så er de tøet op til middagstid. Derudover skal det være noget, som er nemt at have med.
Pandekagerne er i høj grad et eksperiment, hvor vi skal se om syltetøjet smager godt selvom de har været frosset. 

Vi har valgt at bruge nogle plastikposer med genluk fra IKEA. Netop på grund af deres genlukfunktion, er de perfekte til fryseren, hvor man har behov for at tage små mængder ud af fryseren af gangen. Derudover bliver der mere plads, jo flere ting man tager ud - det ville der ikke blive, hvis man fx brugte en bøtte. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar